Radio

Radio fra hele verden

For mayaerne var 21.12.2012 en festdag, – omend medierne forsøgte at bilde resten af verden ind, at mayaerne spåede, at jorden ville gå under netop på denne dato. Lis Kelså lavede en radio reportage op til denne “ikke begivenheden”.

I Guatemala – fra et af de helligste steder i bjergene kom en radioudsendelse om, hvordan mayaerne fejrede dagen, som de så som en mulighed for transition.

Orientering Guatemala: Langt fra dommedag – 21.12.2012
_____________________________________________

Guatemala: I orkanens fodspor
Mellemamerika blev i 2005 ramt af den tropiske orkanen Stan. Tusinder døde, titusinder blev hjemløse og de mistede alt, hvad de ejede. I Guatemala forværredes ulykkerne af, at det nationale katastrofeberedskab fejlede.

 

Reporter Lis Kelså rejste i orkanens fodspor og opsøgte indbyggerne i et fattigt område ved en af verdens smukkeste søer, Atitlan-søen.

Beboerne fortæller om den nat, 4. oktober 2005, hvor deres hjem blev begravet i mudder og kun de heldige slap væk.

Lavinerne efter Stan ødelagde også jordlodder, afgrøder og marker på de udsatte bjergsider og vulkanskråninger.

Selv om det nu er fire år siden, er de voldsomme oplevelser ikke glemt. Nogle af de hjemløse, lever stadig i midlertidige lejre, andre har fået nye huse og frygten for gentagelse ligger under overfladen.

Forskere forventer, at klimaforandringerne vil betyde mere ‘ekstremt’ vejr og dermed flere orkaner som Stan.
Guatemala – udsendelse fra 2009: I orkanens fodspor

_____________________________________________

Olivenolie til guldmedalje

Spanien er verdens største producent af olivenolie, og i Andalusien slutter olivenhøsten i december. DR – Europaklip tager på besøg hos en familie, der laver olivenolie af den fineste kvalitet.

Radio

Tag med til Andalusien – Lis Kelså besøger en oliven-lund i Fuente del Piedra.
Her produceres olivenolie i verdensklasse, og hemmeligheden er at høste oliven tidligt på sæsonen. Så får man den bedste olie.

Men det er ikke let at holde fast i at lave verdens bedste olivenolie,  når priserne på verdensmarkedet falder.

Olivenolie til guldmedalje (Europaklip)
Indslag produceret af Lis Kelså, varighed cirka 15 min.
_______________________________________

Alle fotos på denne hjemmeside: Copyright © Lis Kelså